Juristen er ankommet vel til hans bestemmelsessted - om 92 dage ser jeg ham igen når jeg henter ham i lufthavnen.
Jeg har sovet dårligt de sidste par dage, og i morges sov jeg endda over mig. Ikke at det ikke er sket før, men jeg var så træt efter aftensmaden at jeg ville hvile mig en times tid, men faldt i søvn og sov helt til halv 8 i morges.

Jeg er begyndt at tage en trøje på hver aften som stadig dufter lidt af ham. Når jeg kan dufte ham, føler jeg mig sikker.
Jeg savner ham.

Der foregår så meget i mit liv lige nu, at jeg er helt overvældet og har rigtig svært ved at tage mig sammen til noget som helst. Jeg er begyndt at sige nej til invitationer og opgaver, men jeg skal stadig have dem færdig som ligger på mit skrivebord.
Det virker som en helt uoverkommelig opgave lige nu.

Prinsessen har fået skoldkopper - hurra. Det er synd for hende, jeg husker kun alt for godt hvor forfærdeligt det kløede og hvor ubehageligt alting var. Men hellere nu end senere i livet! *gys* Jeg fik det først som teenager - det var en rigtig forfærdelig oplevelse. Mine klassekammerater var såmænd søde nok og drillede ikke med det, men jeg synes alligevel det var frygteligt!

Trætheden overmander mig nu og gør at jeg har lettere til tårer, så jeg vil ikke tænke mere - bare sove.

Godnat.