Jeg har erfaret at min intelligens er stærkt faldende - i hvert fald når det kommer til mænd - eller rettere, et hankønsvæsen som jeg er kommet i tvivl om kan betegnes som en mand, alderen til trods.

(!…Følgende er ren brok…!)

I april i år var jeg så heldig at møde en virkelig dejlig mand. Jeg skriver mand nu, for han er godt 23 år ældre end mig og jeg er ingen vårunge.
Jeg blev meget hurtig glad for ham og han for mig - han var først til at sige ‘de magiske tre ord’ og siden har vi haft nogle virkelig dejlige måneder sammen.
Lige indtil i søndags.

I sidste uge var jeg så uheldig at få influenza A, for anden gang i den samme måned. Få dage efter fulgte øjenbetændelse og endelig lørdag aften måtte jeg til vagtlægen med mellemørebetændelse. Altså kan vi allerede nu konstatere at sidste uge, bestemt ikke var min bedste uge!
Søndag formiddag logger jeg på Facebook af ren kedsomhed, og hvad finder jeg her? En besked i min indbakke fra min ‘kæreste’ hvori han forklarer at han ‘ikke har hjertet med i forholdet længere’!

Nu er det så at jeg stiller spørgsmålstegn ved hans mandighed, for der er sq da ikke meget mand over ham når han ikke tør sige det til mig, ansigt til ansigt. Jeg synes det er så krysteragtig en måde at stikke halen mellem benene på.
Han forklarer endvidere at han har følt sådan i et stykke tid - men har ugen op til både besøgt mig, skrevet sms’er og e-mails der alle indeholdte ordet ’skat’.

Min egen intelligens må have faldet drastisk siden april - for hvordan fanden kunne jeg forelske mig i sådan en ‘mand’?