URBANblog

Kan du huske … Tuesday, 16. Jun 2009 

…kortspillet UNO?

Dét kan jeg, og til mig store glæde stødte jeg på en internetversion af det.
Lidt i stil med hjerterfri er man 4 spillere og målet er at komme af med sine kort først!

Jeg har slet ikke tal på alle de utallige gange vi brugte frikvarterene i de mindre klasser eller aftenerne derhjemme på at spille UNO. Det var en hyggelig måde at samles med venner og familie på, især hvis det regnede eller blæste udenfor.

UNO står helt sikkert på min ønskeliste til jul, det kortspil bør genoptages :)

Dovenskab Monday, 15. Jun 2009 

Hvem er mest doven? - Hende som ikke gider at gøre tingene helt korrekt, eller hende som gør det helt korrekt?

Jeg har i mange år fået ry for at være lidt af en dovenkrop. Selvom jeg altid har elsket vandreture, en god øvelse eller anden fysisk aktivitet af den slags, har jeg altid haft for vane at lade opvasken stå til næste dag, vente lidt længere med rengøringen end jeg egentlig burde og altid vente til tidligt om morgenen inden jeg tager mig sammen til at smørre datterens madpakke.. Jeg har måske endda opfattet mig selv som lidt af en dovenkrop, fordi jeg virkelig nyder at hygge i sofaen med en god film, spille bold eller et brætspil med Prinsessen eller noget helt tredje, fremfor at fare rundt og ordne alle de huslige gerninger i samme øjeblik de indtræffer.

Fornyligt hørte jeg så en interessant sætning; “Jeg er doven, jeg gider ikke gøre tingene to gange! Jeg tager hellere den lille opvask end den store!” og flere ting i den dur.

Så nu er mit spørgsmål, hvem er mest doven? Jeg som gerne skyder tingene en smule, eller hende som ordner alt med det samme?

Når regnen regner.. Friday, 12. Jun 2009 

..på voreses tage .. Så drypper det ned i min stue.
Yes, da jeg vågnede i morgen, til en underlig lyd af nogen der rytmisk dunkede en bold ned i asfalten kl. 06:26 i morges, spekulerede jeg slet ikke på hvad det egentlig var. Indtil jeg fandt at Marinefartøjerne fra Forsvaret var ved at lægge til kaj ved mit sofabord. (more…)

Missionen går til … Thursday, 11. Jun 2009 

Ugens Skulderklap gives i denne uge til et samarbejdspar som før har produceret en bog (”Til Minde Om …“), der skal hjælpe børn og unge med at sætte ord på de svære følelser der kommer i forbindelse med tabet af en man elskede. Nemlig Rikke Høgsted og Alette Bertelsen for deres uovertrufne scrap- og opgavebog “Missionen går til …“.

Scrap- og opgavebogen som henvender sig til familier hvor en forældre, søskend eller nær ven skal udsendes på mission med Forsvaret, har med sin glade og alligevel tankevækkende indgangsvinkel, formået at skabe plads til store og små tanker. Alt sammen familiens. (more…)