Jeg har lige læst en alletiders og hylemorsom bog af Sophie Kinsella der hedder “Mine hemmeligheder”.
Den handler om Emma der, ligesom alle andre kvinder, har nogle hemmeligheder som hun aldrig fortæller nogen.. Lige indtil hun sidder i et fly og tror hun skal dø. Ved siden af hende sidder en amerikaner, og Emma fortæller ALLE sine hemmeligheder til denne mand. (more…)
Erfaringer og Grublerier og Veninder
Sad på et tidspunkt og snakkede om en meget nær og kær veninde med min (dengang) svigermor og svigerfar, for veninden havde en hård tid i sit liv, og jeg kæmpede som en gal for at hjælpe hende op af det kviksand hun var havnet i..
Efter lidt tid slog det mig, at jeg måtte være en meget dårlig veninde når jeg sådan sad og vendte hendes sag med andre mennesker og jeg fik utrolig dårlig samvittighed..
Svigerfar forklarede mig det sådan; “Selvfølgelig snakker du med en tredjepart om din veninde. Jeg har ikke hørt dig tale dårligt om hende, men du har forklaret hendes situation og søgt råd hos os. Det gør dig til en fantastisk veninde fordi du bekymrer dig og den bekymring må du jo osse af med.. I virkeligheden betyder det ikke at du er en dårlig veninde, det handler om at du har brug for hjælp til at hjælpe hende, og det gør dig ekstraordinær..”
Jeg tænkte længe over det han havde sagt og tog så en snak med veninden om hele situationen, og jeg fortalte hende om min samtale med svigerforældrene. Hun krammede mig, og takkede mig for min omsorg..
Idag er hun gravid og har jordens dejligste kæreste som hun skal giftes med til næste sommer 
Så husk, hemmeligheder skal være hemmeligheder, men hjælp i en svær situation kan komme fra mange sider. Pas på dine veninder, så har du dem hele livet.
Grublerier og Hverdagen og Prinsessen
Der findes utallige klichéer og fordomme om (ældre?) single kvinder og én af dem er helt klart - de har kat!
Idag gør jeg intet for at modarbejde den fordom, for i aften tager jeg afsted for at hente kattekillingen som hedder “Lille”. Prinsessen er mindst lige så spændt som jeg, og alt står klart herhjemme. Kattebakken er fyldt op og på plads, legetøjet står i kurven og venter, og vand-/madskålene har fået deres plads i et lille hjørne i køkkenet.
Men nu skal du høre historien om Lille.
Der var engang en huskat, der ofte fik lov til at løbe ude og lege. Hun gik tit på tur i nabolaget og legede med de andre katte. Nogle af disse katte var drenge, og de viste den søde hunkat en leg der hed “Far, mor og børn..”. Men huskattens ejer var ikke glad for denne leg og én dag fandt huskatten og dens ejer ud af at huskatten var med unger. Dette skete mange gange i huskattens liv, for ejeren ville ikke få hende steraliseret.
Endelig en kold og våd april nat, kom endnu en unge til verdenen. Altså havde huskatten igen leget legen med de andre katte, og ejeren blev gal, for hun ville ikke længere bruge tid og penge på de små killinger. Derfor blev killingen puttet i en papkasse og stillet ned i gården, til skæbnen.
En ung kvinde, som kendte ejeren, så dette og tog straks affære. Killingen skulle have et hjem og et godt liv, ikke ligge der og dø. Så hun ringede til en veninde, som hun vidste havde et stort hjerte og som umuligt kunne afslå at tage killingen.
Veninden sagde ja til at tage killingen og fortalte sin datter om denne. Datteren blev begejstret og besluttede at killingen skulle hedde Lille.
Og nu, efter en hård start på livet, håber jeg at Lille vil falde til hos os. Vi glæder os i hvert fald til at byde den velkommen i vores hjem, som snart vil blive den.
Og nu til historiens pointe. Hvis du har en kat, og den må løbe rundt i det fri, så gør alle en tjeneste og få den kastreret eller neutraliseret. Det er synd for de små uskyldige væsner der kommer til verdenen, blot for at tjene som føde for et andet dyr indenfor væsnets allerførste levetimer.
Vær barmhjertig over de, der er mindre end dig og ikke forstår ondskab - vær et menneske.
For at sige det på en pæn og sober måde; JEG HADER MYG og deres modbydelige spyt.
Der findes ikke én eneste god grund til at disse, livets pestilenser eksistere på denne klode.. Måske kun for at holde menneskets befolkningstal nede via overførelse af diverse livsfarlige vira, og (endnu mere raseri, mundfråde og adr) bestanden af edderkopper oppe.. Man sidder ude, en helt almindelig og billedskøn aften, og hvad sker der så? Man angribes og på det nærmeste ædes udefra og ind. Havde ethvert andet dyr angrebet på den måde var de blevet aflivet på stedet!
Men nej, sådan et tiltag kan man ikke gøre. Man kan ikke skælde myggen ud og sende den over i sin kurv hvor den kan bruge de næste to minutter på at undre sig, og så ellers smutte ud på “sjov” igen.
Som du nok allerede har gættet; jeg er som nektar for myg. I hvert fald dem der er i mit lokalområde. De finder lynhurtigt ud af om jeg er ude og i så fald, hvor jeg befinder mig. I hvert fald begynder jeg snart at ligne en spedalsk med alle de myggestik. Og det værste er; jeg kradser hul i dem om natten. Jeg har absolut ingen kontrol med situationen, jeg vågner bare op med nye sår næste morgen.
De der Mænd? og Hverdagen og Singellivet
Så startede hverdagen igen. Langt om længe har jeg en bolig jeg med rette kan kalde MIN
Jeg startede på arbejde igen i mandags, til en noget chokerende besked. Én af mine kollegaer er blevet bortvist for tyveri. Dén havde jeg ikke lige set komme, og måtte lige bruge nogle minutter på at sluge den kamel. Troede faktisk ikke på Damen første gang hun sagde det.
Hjemme er der endelig kommet tapet på væggen, nu mangler de bare at male. Heldigvis er det snart overstået (indenfor 2 dage) og så kan jeg rigtig komme igang med at hænge op, møblere og få indrettet os i 2.tv.
Vagten skrev til mig i går. Tillykke og alt det der, og så ville han gerne snart ses igen. Han betyder meget for mig, men oveni alt det her flyttekaos har jeg slet ikke overskud til at tage mig af hans behov, så jeg prøver at holde ham lidt hen. I hvert fald bare et stykke tid. Jeg er også lidt af en perfektionist når det kommer til mit hjem, så jeg vil helst ikke have besøg før her ser pænt, rydeligt og beboeligt ud. Er jeg mon fjollet?
Samtidig tror jeg osse at det bare er en dum undskyldning. Jeg ved nemlig at der er mere i det for ham, end bare sex. Men selvom jeg kan se potentialet i ham og mig, så føler jeg mig på ingen måde klar til at tage skridtet og blive et par. Jeg er virkelig glad for min frihed og singeltilværelse. Men igen - måske er det bare mig der er fjollet?
Til formiddag var min datter og jeg ude og hente nøglerne til vores nye hjem. Da jeg kommer ned til varmemesteren starter samtalen med; “Er der ikke nogen der har haft ringet til dig? Lejligheden er ikke klar!”
O_O
Og så gik hun i chok.. (more…)
